Panasonic opgraderer Toughpad FZ-G1

Panasonic fordobler RAM, lagring og tilføjer nyeste generation af Intel CPU til sin populære tablet

Panasonic lancerer en ny version af den populæreToughpad FZ-G1, hvor både RAM og lagring er fordoblet, mens den nyeste 7-generations Intel Core i5 processor er tilføjet. Derudover kan tabletten tilsluttes et valgfrit højopløseligt termisk kamera, der nemt kan kobles op på andre applikationer. Tablettens fleksible og konfigurerbare opsætning gør den ideel til et endnu bredere udvalg af erhvervssektorer og applikationer.

Den 5. generation af den fuldt robuste Panasonic Toughpad FZ-G1 kommer med en opgraderet Intel® Core™ i5-7300U vPro™, der har et lavt strømforbrug og dermed en minimal varmegenerering.  Med en unik RAM-fordobling til 8 GB og 256 GB SSD lagring løfter Toughpad FZ-G1 standarden for tablets til feltarbejde i robuste miljøer til nye højder.

FZ-G1 er en Windows 10 Pro-enhed med op til 11 timer batterilevetid og valgfrit hot swap-batterikapacitet, der giver 22 timers batterilevetid.Toughbook FZ-G1 indeholder også integreret mobile point-of-sale (mPOS) betalingsløsning, og dens omfattende økosystem af tilbehør sikrer, at tabletten kan bruges i ethvert miljø.

Ligesom Panasonics andre fuldt robuste enheder er tabletten designet og testet til at fungere i ekstreme forhold med sine MIL-STD 810G og IP65 ratings. Udover termisk kamera og mPOS betalingsløsning er det muligt at tilpasse FZ-G1mk5 med blandt andet en 2D stregkodelæser, GPS, micro SD, 2nd USB 2.0, LAN og smartkortlæser, så den passer til særlige arbejdsopgaver.