Panasonic er europæisk markedsleder inden for robust computerteknologi

For 17. år i træk udnævnes Panasonic til europæisk markedsleder inden for robust computerteknologi.

Panasonic har en omsætningsandel på 57 % af salget af slidstærke bærbare computere og en andel på 56 % af
salget af robuste tablets til erhvervslivet.

Panasonic har udvidet sin position som Europas førende producent inden for robust computerteknologi, og Panasonic
Toughbook-serien sidder, ifølge den seneste markedsanalyse fra VDC Research, for 17. år i træk på størstedelen af det
europæiske marked for robuste enheder med en omsætningsandel på 57 % i 2017. Panasonic Toughpad-serien er også
fortsat markedsførende med en europæisk omsætningsandel på 56% af salget i 2017.

"Vores succes på markedet for robuste computere og mobile enheder bygger på Panasonics grundprincipper, der fejrer
100-års jubilæum i år. Disse handler om at lytte til kundernes behov og arbejde innovativt med at gøre vores kunders liv
lettere med teknologien," siger Kevin Jones, Managing Director for Panasonic Mobile Solutions Business i Europa.
Fokus på robuste håndholde enheder

Panasonic har nu for alvor sat ind på det robuste håndholdte marked med lanceringen af nye innovative produkter
målrettet de hurtigt voksende detail-, produktions-, transport- og logistikbrancher. Blandt disse finder vi den nye robuste
Panasonic Toughbook FZ-T1, som er målrettet medarbejdere på farten, der kræver en alsidig og slidstærk enhed. Den
iøjnefaldende 5" Android-enhed er den ideelle allround’er for mobile arbejdsstyrker i en bred vifte af roller og brancher.
Med stemme- og datakapacitet og integreret stregkodescanner kan Toughbook FZ-T1 fx bruges i detailbranchen til
assisteret salg eller ordreoptagelse.

"Det robuste håndholdte marked har udvist en betydelig konkurrencepræget konsolidering i løbet af de seneste år, hvilket
efterlader færre muligheder for løsningsleverandører til at støtte slutbrugerne. Panasonic har med sine mange år som
markedsleder inden for robuste bærbare computere og tablets været en herlig tilføjelse til det robuste håndholdte marked,
der udvider mulighederne for slutbrugere og løsningsleverandører," siger David Krebs, VDC Research.