Nyt digitalt samarbejde skal give interaktive detailoplevelser

Kundernes digitale oplevelser skal gøres endnu bedre. Det mener IT-giganterne Panasonic og Pyramid Computer, der blandt andet leverer interaktive touchløsninger til detailhandlen. Derfor indgår de nu et samarbejde, der skal forbedre og udvikle berøringsstandere, selvbetjeningsmaskiner og håndholdte enheder.

I samarbejde med Pyramid Computer GmbHs vil Panasonic fremover levere interaktive touchløsninger, som en del af sit sortiment for at imødekomme en stigende efterspørgsel fra detailhandlen på digitale løsninger og interaktive oplevelser. Pyramids teknologi til logistik- og serviceløsninger skal supplere Panasonics eksisterende udvalg af robuste tablet- og håndholdte enheder til detailhandlen.

Pyramid er især kendt for deres polytouch® interaktive teknologi, som nu skal indgå i Panasonics produktsortiment. Den berømte teknologi kan bruges til blandt andet produktpræsentationer, selvbetjening og informationsterminaler, og med omfattende tilpasningsmuligheder og et fleksibelt design er Pyramids touchteknologi et ideelt supplement til Panasonic's håndholdte enheder.

"Vi oplever, at kunderne efterspørger flere og flere shoppingkanaler, både i traditionelle butikker, online og ikke mindst inden for den stigende tendens til selvbetjening. Det kræver nye teknologiske løsninger. Kombinationen af vores produkter med Pyramids teknologi gør det muligt at give kunder og medarbejdere en effektiv, brugervenlig og stabil teknologisk oplevelse," siger Robert Blowers, General Manger for ingeniør- og projektledelse hos Panasonic Computer Product Solutions Europe

En gentænkning af service i detailhandlen
Målet med det nye samarbejde er, at hjælpe detailhandlere med at levere bedre digitale kundeoplevelser. Panasonics forskellige tablet- og håndholdte enheder gør det muligt for medarbejdere at få adgang til real-time information, så de kan tilbyde kunderne dybdegående produktdetaljer og maksimere mulighederne for mersalg i serviceøjeblikket.

Udover detailbranchen ser Panasonic og Pyramid også potentiale indenfor logistik, sundhed og luftfartsindustrier, hvor der er et stigende behov for selvbetjeningssystemer med check-in og check-out.