Ny teknologigigant sætter turbo på markedet for robuste, håndholdte enheder

Fremover skal den globale teknologileverandør ScanSource i samarbejde med Panasonic sætte skub i et vækstende europæisk marked for robuste håndholdte enheder. Et marked der i 2016 oplevede en årlig vækst på 176 procent, ifølge tal fra VDC Research.

ScanSource har længe samarbejdet med Panasonic i USA og har lang erfaring med at understøtte Panasonics forretning.

”Det håndholdte marked udgør næsten en tredjedel af vores robuste sortiment, og samarbejdet med ScanSource understreger, hvor dedikerede vi er til dette marked. De er markedsledende og kan give vores kunder adgang til endnu flere programmer og tjenester. Sammen tilbyder vi en kombination af det rette håndholdte hardware, forretningssystemer og support til alle typer af organisationer og industrier i Europa,” siger Kevin Jones, Managing Director, Mobile Solutions Business Division – Europe Connected Solutions Company, Panasonic Corporation.

ScanSource er en af verdens største leverandører af teknologiske produkter og løsninger og tilbyder pan-europæisk fragt til mere end 65 lande med specialiserede teknologiteams, mulighed for onlinebestilling 24/7 og en lang række services til samarbejdspartnere og forhandlere.

”Panasonic har et enestående omdømme for robuste produkter. Vi glæder os til at bidrage til, at styrke dem på markedet for robuste håndholdte enheder og hjælpe Panasonics forhandlere med at opfylde slutbrugernes behov,” siger Marcus Ollenbuttel, Vice President, Vendor management hos ScanSource POS og Barcode i Europa.